På trods af, at danskerne generelt holder igen, når det kommer til at bruge penge, så er købelysten stigende, når det gælder viskestykker og håndklæder fra Georg Jensen Damask. Det skriver Favrskov Avisen.
Årsregnskabet for 2011/2012 viser, at virksomheden har nået et rekordresultat på 7,8 mio. kr. før skat. Væksten kommer primært fra de butikker, som Georg Jensen ejer og især fra netbutikken.
Planen er at kigge nærmere på markedet i Tyskland, Sverige og Norge.